”August Have” – 46 nyopførte kvalitetsboliger på Nyborgvej, Odense C
Barfoed Group’s seneste byggeri på adressen Nyborgvej 75-77 – ”August Have”, er blevet et kvalitetsbyggeri udført af 1. klasses materialer med fokus på bæredygtighed, miljø mv.
Byggeriet består af 46 nye lejeboliger, fordelt på 22 stk. 1 vær. lejligheder, 22 stk. 3 værelses lejligheder og 2 stk. 2 værelses lejligheder.
”August Have” er opført ud mod Nyborgvej op indeholder 4 plan. Ejendommen har adgang til kælder, som indeholder depotrum samt rum for tekniske installationer,
Der er rent ”infrastruktur”-mæssigt blive meget let adgang til ejendommen. Letbanen kører lige udenfor ejendommen på Nyborgvej, hvilket betyder at man meget let via offentligt transportmiddel kan komme til Odense Banegård, Odense Universitet, Nyt OUH mv.
Ligeledes vil der blive gode parkeringsforhold, på det til ejendommen hørende bagvedliggende gårdområde med 23 private anlagte P-pladser samt 36 stk’s overdækkede cykelparkeringer. Enkelte af de private P-pladser vil være forberedt for el-ladestandere for opladning af el-biler.
I tilknytning til parkeringspladserne vil der blive etableret rekreative opholdsarealer, som vil appellere til fælles ophold i det kommende grønne gårdmiljø. Det er bl.a. terrasseområder med bord/bænkesæt, beplantning, græsområde mv.
Hovedindgangen til ejendommen, sker fra forsiden mod Nyborg og der er etableret 3 stk. trapperum. Fra de 3 indgange er der indvendige trappeløb op til alle etagerne. Ligeledes er der elevatorer i direkte tilknytning til trappeopgangene, således alle boliger får handicapvenlige adgangsveje med niveaufrie adgange. Elevatorerne betjener ligeledes adgangsvejen til kælderen, så det er let at komme til boligernes tilknyttede depotrum. Der tilknyttes 1 depotrum til hver enkelt boligenhed.
Adgangsvejen fra gårdrummet med P-arealer mv. sker via en nyanlagt grøn passage placeret vest for ejendommen frem til fortov ved Nyborgvej og direkte ind til hovedindgangene.
Internt i boligerne vil udstyrsniveauet generelt blive på et meget højt niveau, hvor ”kvalitet” vil være det gennemgående element i det udtryk Barfoed Group gerne vil aptere lejlighederne med.
Alle boligerne bliver udstyret med altaner/terrasser vendende mod syd (gårdsiden).
I alle boliger bliver der etableret balanceret mekanisk ventilation, som sikrer et godt indeklima i boligen. Det forventes herudover, at boligerne apteres med plankegulve, gulvvarme, flotte lyse kvalitetskøkkener, vaskemaskine og tørretumbler, garderobeskabe i alle værelser, flisebadeværelser i meget høj kvalitet. Alle lejligheder forsynes med fiberforbindelser. Der etableres dørtelefon til den enkelte bolig, således der er direkte ”connection” til hovedindgangsdørene i opgangene.
Lejlighederne står indflytningsklar 1. oktober 2022.